Danske kvinder har aldrig været mere uddannede og jobfokuserede end nu. Samtidig skal hjemmet fungere, familie og venner have tid, og kroppen holdes i form. For mange bliver det en umulig opgave at få det hele til at hænge sammen.

Kvinder fylder mere og mere på universiteterne og på arbejdsmarkedet. De får lederjobs og tager lange uddannelser. Men samtidig med at mulighederne er blevet større, er presset også vokset. Sygemeldinger med stress blandt kvinder mellem 30 og 45 år bliver mere almindelige, og det er værd at stoppe op og tænke over hvorfor.

Når der aldrig er pause

Nogle kvinder fortæller, at de bruger spil som en måde at koble fra på. Efter en lang dag med møder og deadlines logger de ind på et online casino eller hygger sig med at spille et andet form for spil, for eksempel syvkabale på computeren, eller et match-3 spil på telefonen. Det handler ikke om at vinde, men om at have noget helt andet at tænke på. Spillene kræver akkurat nok koncentration til at man glemmer arbejdet, men stadig er i stand til at slappe af og hygge sig.

Man vælger selv tempoet, kan stoppe når som helst, og der er ingen der stiller krav. For nogle fungerer det som meditation - tankerne får lov at hvile, mens man følger spillets simple regler. Problemet er bare, at når man lukker computeren eller lægger telefonen, er alle opgaverne der stadig. Den slags pauser er som et plaster på et større problem.

Når kroppen siger fra

Stress viser sig på mange måder. Nogle får ondt i hovedet eller spændinger i skuldrene. Andre kan ikke sove om natten eller får ondt i maven. Men ofte ignorer vi de her tegn i lang tid.

Kvinder er tilsyneladende dårligere end mænd til at mærke efter, når kroppen siger stop. De fortsætter bare, måske fordi de føler, de skal have styr på både job og hjem. Men kroppen lyver ikke, og på et tidspunkt kan man ikke længere ignorere signalerne.

Når man ikke kan koncentrere sig om én ting ad gangen eller begynder at glemme aftaler, er det et tegn på, at hjernen har fået nok. Hvis små ting som en fyldt opvaskemaskine eller en forsinket bus gør en rasende, er det også på tide at trappe ned.

Det er givende at kede sig

At kede sig er næsten blevet forbudt. Men kedsomhed er faktisk godt for hjernen. Det er når vi ikke laver noget særligt, at tankerne falder på plads og vi får de gode ideer.

De bedste ideer kommer tit i badet eller når man går en tur. Netop fordi man ikke tvinger hjernen til at tænke i en bestemt retning. Men den slags pauser kræver, at man tør give slip på kontrollen.

I dag er det nærmest blevet fint at have travlt. "Jeg har SÅ travlt" hører man hele tiden på arbejdspladser. Men at have travlt betyder ikke, at man får lavet mere eller har det bedre. Tværtimod.

Hvad kan man selv gøre?

Små ting kan gøre en forskel. Lad telefonen blive i køkkenet om aftenen. Sig nej til det ekstra projekt, også selvom det kunne pynte på cv'et. Sæt tid af i kalenderen til absolut ingenting.

Man behøver ikke træne en time hver dag. En gåtur i pausen eller lidt stræk om morgenen er også fint. Det handler bare om at give kroppen en chance for at slappe af.

Arbejdspladserne spiller også en rolle. Hvis chefen sender mails klokken 23, føler medarbejderne, de også skal være på hele tiden. Hvis nogen skal ændre den kultur, må det være lederne, der går forrest og viser, at det faktisk er okay at have fri. På sigt får alle det bedre af det, og folk laver faktisk bedre arbejde, når de ikke er ved at brænde ud.